I 1918 blev Evald Nielsen - enstemmigt af bestyrelsen - valgt til Oldermand i Kjøbenhavns Guldsmedelaug.

Midt i sin karriere med eget værksted samt to butikker i København, går sølvsmeden nu ind i det organisatoriske arbejde. Evald Nielsen forbliver oldermand de næste 30 år, hvor han får ændret en splittelse mellem kolleger i branchen til et samlet og frugtbart samarbejde.

I 1920 stiftedes Dansk Guldsmedemesterforening med Evald Nielsen på formandsposten. Foreningen bestod af guld- og sølvsmede med eget værksted og denne varetog forhandlingerne med de ansattes organisationer.

Samme år blev Evald Nielsen ligeledes valgt til formand for Fællesrådet (for foreninger inden for guld-, sølv- og pletvarebranchen). Formålet var fælles fodslag for samtlige arbejdsgivere i branchen.

Fra 1918 til 1947 sad Evald Nielsen derudover dels som bestyrelsesmedlem og dels som formand for Københavns Guldsmedlaugs Byggeforening. Guldsmedegaarden i Gentofte er et tydeligt eksempel på hans engagement og ønske om at forbedre vilkårene for pensionerede svende i guld- og sølvsmedebranchen. Der står en buste af Evald Nielsen i haven i Guldsmedegaarden.

Evald Nielsen viede dermed en stor del af sin karriere til foreningslivet. Det er tydeligt, at netop forholdene for lærlinge og de gamle svende har haft en stor plads i hans hjerte. Måske har hans egen opvækst og læretid givet ham en forståelse af, at grundig uddannelse og pleje af talentet var hele grundlaget for faget som helhed. Derudover må han have oplevet ældre kolleger blive pensionerede og ikke have økonomi til at leve en værdig alderdom efter et langt og hårdt arbejdsliv som sølv- eller guldsmed.

‹ ›